Når et rum skal males, er det fristende at fokusere mest på farven. Skal væggen være varm beige, klassisk hvid eller måske en mere markant grøn? Men før farven overhovedet kommer i spil, er der en anden faktor, som i mange tilfælde har større betydning for det færdige resultat: selve underlaget. Hvis væggen er ujævn, fyldt med gamle reparationer eller præget af små niveauforskelle, vil selv en dyr maling have svært ved at skjule det.

Her er det vigtigt at skelne mellem pletspartling og fuldspartling af vægge. Pletspartling er oplagt, når der kun er enkelte sømhuller, mindre revner eller lokale skader, som skal udbedres. Fuldspartling betyder derimod, at hele vægfladen dækkes med spartelmasse, så man skaber et ensartet og jævnt udgangspunkt for den efterfølgende behandling.

Det kan især være relevant i ældre boliger, hvor væggene har været malet og repareret mange gange gennem årene. Måske er der rester efter gamle tapeter, forskellige strukturer i overfladen eller tydelige overgange mellem tidligere reparationer. Når væggen males, bliver disse forskelle ofte mere synlige, fordi lyset rammer overfladen og afslører selv små ujævnheder.

Sidelys fra store vinduer er særligt afslørende. En væg kan se helt fin ud, når man står foran den, men så snart solen eller en lampe sender lyset langs væggen, træder buler, spartelkanter og små fordybninger tydeligt frem. Derfor er en jævn vægflade især vigtig i moderne boliger med store vinduespartier og meget dagslys.

Fuldspartling består typisk af flere arbejdsgange. Først skal underlaget vurderes og klargøres, så løse materialer og eventuelle problemområder bliver håndteret. Herefter fordeles spartelmassen over hele fladen i et jævnt lag. Når den er tør, slibes væggen, så overgangen mellem de enkelte områder forsvinder, og resultatet bliver ensartet.

Det lyder umiddelbart enkelt, men det kræver erfaring at arbejde hurtigt og præcist med store flader. Hvis spartelmassen påføres for ujævnt, kan slibearbejdet blive omfattende, og hvis der efterlades kanter eller små forhøjninger, vil de kunne ses efter maling. Derfor er selve håndværket i spartlingen mindst lige så vigtigt som den efterfølgende finish.

Efter fuldspartlingen kan væggen i mange tilfælde få filt, før den males. Filt giver en ensartet overflade og kan samtidig være med til at samle væggen visuelt. Andre gange males der direkte på den korrekt forberedte spartlede flade, afhængigt af det ønskede resultat og væggens konstruktion.

Det kan være fristende at springe noget af forarbejdet over for at komme hurtigere frem til den nye farve, men netop her opstår mange af de klassiske skuffelser. Malingen kan ændre farven på væggen, men den kan ikke rette en ujævn overflade. Tværtimod kan en ny, ensartet farve gøre fejlene mere tydelige, fordi øjet ikke længere bliver distraheret af den gamle overflade.

Derfor bør man se spartling og maling som dele af samme proces. Et flot resultat begynder længe før den første malerrulle kommer frem. Jo bedre underlaget er, desto lettere er det at opnå en rolig, ensartet finish, der holder sig pæn i mange år.

Fuldspartling er med andre ord ikke blot et ekstra trin i processen. I mange boliger er det selve fundamentet for det malerresultat, man ønsker at se, når arbejdet er færdigt.